Møllen i Trend.
Historien om den gamle vandmølle, om bro og landevej
- og om TREND Storskov
Af Søren Bugge Vegger
Trend er navnet på en samling huse i Vesthimmerland, i antal boliger næppe nok til at kunne bære betegnelsen landsby. Husene grupperer sig om landevejen Viborg – Løgstør, hvor denne krydser Trend Aas nedre løb, nogle få hundrede meter fra åens udløb i Limfjorden.
Trend ”by” ligger nord for å og bro. Der en kro og en campingplads - og et større areal i retning af Vitskøl er nu et stort og udbygget sommerhusområde, som også bærer navnet Trend.
Den nuværende Trend By
Påkalder sig næppe større historisk interesse.
Syd for å og bro finder man Trend Mølle – en omkring ved århundredskiftet nedlagt vandmølle – og det er især om denne mølle og om bro og landevej ved møllen, som de følgende sider handler. Og så om de store skovstrækninger, der breder sig syd for åen, kendt som Trend Storskov.
Trend å er grænseflod mellem på nordsiden Løgstør Kommune i Slet Herred – og på sydsiden Farsø Kommune i Gislum Herred. Åen har i længst forsvunden tid været en fjordarm af den store Limfjord. Den har uden tvivl været sejlbar temmelig langt ind i baglandet.
Men her i Trend har det været en mulighed for at passere strømmen, et vadested, som mange år senere er afløst af en bro. Stedet har givet haft strategisk betydning. Det har budt på gode forsvarsmuligheder, men om store militære operationer og kampe melder historien intet.
Stednavneforskerne er ikke enige om navnet Trend`s oprindelse og betydning. På gammel dansk antages det at have lydt som Trend-a og skulle være beslægtet med et samtidigt ord, der betyder kløve eller adskille 1)
Den kendte stednavneforsker Aage Houken anfører, at ordet også kan være det jydske ord trant, der betyder tragt 2) og endelig mener stednavneforskeren Sortefeldt, at ordet Trend må være beslægtet med det tyske ord trennen, som betyder at skille. Han henviser i den forbindelse til lighedspunkter ved navnet på den slesvigske biflod Treenen, der løber ud i Ejderen 3).
Trend-navnet skulle så antyde, at der ved åens nedre løb har været en slags delta.
For fuldstændighedens skyld skal også anføres, at der er fremsat en hypotese om at navnet skulle være identisk med ordet Trende. Trende er tråde i et vævet stof. De løber i længderetningen og er også kaldet rendegarn eller kædegarn. Men denne sidste formodning om navn må dog vist hurtigt udskydes. Helt sikkert er det, at ”vores” Trend intet som helst har at gøre med engelske ord, som nu bruges i tide og utide og – oprindeligt – dækkede begrebet udviklingstendens ( i handel over et længere tidsrum ).
Men hvorfor ikke provokere en lille smule og fremsætte endnu en teori om stednavnets oprindelse?
På et kort over Aalborg Amt 1825 er navnet Trend ikke anført som betegnelse for den , som vi i dag kender under dette navn. For åens øvre løb er anført Hornum Å, og for nedre løb, regnet ca. fra Boltrup, hedder åen Gunderupgårds å. Derimod er vandmøllen ved Viborg – Løgstør landevej betegnet som Trende Mølle.
Vi ved, at der ved Vitskøl såvel i munkenes tid, som i årene efter reformationen var to vandmøller ved afløbet umiddelbart nord for klosteret fra den store Vildsted sø( i dag Bjørnsholm å), og derudover ejede klosteret også op til reformationen en tredje mølle – Trende Mølle, ved åen, der afgrænser Holmen mod syd. (Holmen kaldes det areal, der ligger mellem de to vandløb, Bjørnsholm Å og Trend Å. Det hørte juridisk til Aars Herred. Det var bl.a. her at det engang så berømte Kloster Marked gennem mange år afholdtes).
De to vandmøller ved klosteret er altid betegnet ”de tvende møller” og vi har nu her de gamle danske talord tvende og trende for henholdsvis to og tre.
Trende Mølle nævnes allerede 1252 sammen med Gunderupgård, der da antagelig hørte under klosteret og sikkert blev drevet af lægsbrødre. 4)
Op gennem årene er vandmøllen betegnet som Trende Mølle – så måske er det for en gangs skyld møllen, der har givet navn til åen - og ikke omvendt.
Gennem århundrede har trafikken på kongevejen fra Viborg mod nord krydset den vandrige Trend Å her ved vade- og overfartsstedet, hvor også vandmøllen var blevet placeret.
Oprindelig har de vejfarende uanset om de var ridende, kørende eller pr. Apostlenes heste måttet ud gennem åens vand.
Senere er der forsøgt bygget bro, men isgang, højvande og oversvømmelser har gjort broens eksistens sårbar og levetiden ret vilkårlig.
Alle slags godtfolk er kommet her forbi.
En unavngiven sølvsmed fra Vikingetiden har været her. Vi ved det, for han var så uheldig at tabe sin uerstattelige støbeform i klæbersten. Med denne form har han været leveringsdygtig i såvel Kristikors som Thorshammer, de herskende symboler her ved overgangen mellem hedenskab og kristendom.
Den tabte støbeform blev fundet mange hundrede år senere, nemlig 1941 på trendgårdens mark under kartoffeloptagning – og kan nu ses på Nationalmuseet.
Og kong Knud den Hellige har passeret åen her i 1086, da han flygtede for de oprørske bønder, som bl.a.havde sat Aggersborg i brand.
Efter at have krydset åen, har han sikkert sat kursen mod Gedsted, hvor der dengang fandtes en kongsgård. 5)
Kong Christoffer den Første som regerede fra 1252 – 1259 har også med sit følge passeret her ved Trend under besøg på klosteret. Med i kongens følge var bl.a. kansleren, biskop Niels af Viborg. 6)
Det store og rige Vitskøl Kloster gav i det hele taget anledning til stærk trafik over Trend Å.
Ved reformationen overgik det til Kronens ejendom og gav nogle år residens for en kongelig lensmand, indtil det ved et kongeligt mageskifte overgik til herremanden Bjørn Andersen.
Og det var ham, der omdøbte det gamle Vitskøl kloster til nyt navn, Bjørnsholm.
Men udover kongelige personer, biskopper, abbeder, riddere og deres store følger, har naturligvis også ganske almindelige bønder krydset åens vand.
Og for fuldstændighedens skyld bør nok tilføjes, at også store nordfra kommende studeflokke på vej til Hamborg og andre nordtyske destinationer har måttet gennem vandet.
Kong Kristian III udgav i 1547 en forordning, en reces, om broerne.
Det hedder bl.a. i denne reces:
”Kongens fogeder og embedsmænd skal lade færdiggøre alle de broer som ligger i
deres len, med gode, stærke stolpere og boelfielle, vel tilslagen eller tilnaufflet, og
med gode, stærke og færdige reckere (rækværker) på bode sider.
Vi skal dog helt hen til 1571 før vi hører noget om en bro ved Trend. Det er sognepræsten i Vadgård hr. Niels Juel (sognepræst i Strandby - Malle- Bjørnsholm) som i sin dagbog den 4 November 1571 noterer, at arbejdet med at bygge bro over åen ved Trende Mølle nu er påbegyndt.
Man red åbenbart samme dag som man sadlede.
Trende Mølle.
Reformationen vendte op og ned på munkenes hidtidige liv i Vitskøl Kloster, der nu blev inddraget under kronen.
I 1537 var Abbed Anders fra Tvis Kloster blevet abbed i Vitskøl. Han blev nu befalet af kongen, Christian III, at udarbejde en jordbog over klostrets besiddelser,” på høybaarne fyrste, vor allernaadigste herres skrivelse og befaling”. 7)
Denne omfattende jordbog var færdigudarbejdet i 1557. Den indeholder en fortegnelse over alt det jordegods, der 1535 hørte under Vitskøl Kloster. I bogen anføres også, hvad hver enkelt fæster yder i årlig afgift til klosteret af den ejendom, som han havde i fæste. ”Rente og Indkom” kalder abbed Anders det. Under Gunderupgård finder vi også Trende Mølle. Mølleren hedder Michell Perssen, og han har årligt skullet svare 18 pund mieldt (mel) , en halv tønde ål – og ” tvende svindt at fiedde” (altså opfede 2 grise). 8)
De anførte mål for Trende Mølle må være de for Himmerland gældende og anvendte kornmål, hvor 18 pund er 36 tønder. Der gik ved mølleskyld 16 skæpper på pundet.
På Vitskøl rykkede på den tid en kongelig lensmand ind. Henrik Gyldenstjerne og hans soldater afløste munkene.
Der blev i 1559 bygget en bolig uden for klosteret til sognepræsten, der dog tilsyneladende følte sig generet af lensmandens soldater. Soldater opfører sig jo noget mere støjende end munke og 1564 flyttede sognepræsten derfor til Vadgård i Strandby sogn.
Sognepræsten N.C.Juel, omtaler i sin dagbog for 1574 visse afgifter, som er blevet pålagt befolkningen, og noterer, at Vitskøl Birketing er nu er flyttet fra Aale til Lidebakkerne, ” Vesten for Borregård by, lidt norden for åen – til den norderste høj”.
Trende Mølle svarer det år 8 pund mel og ½ tønde ål. 9)
Juel nævner i øvrigt også ” de tvende møller ” som ligger norden for Vitskøl. Disse to møller skylder hver 18 pund mel årligt.
Kongen ønskede at samle kronens ”nye ”besiddelser på Sjælland, og rigsråd Bjørn Andersen mageskiftede derfor i 1582 sine sjællandske godser og besiddelser med Majestæten – og fik på den måde Vitskøl Kloster, som han, som nævnt, omdøbte til Bjørnsholm.
Blandt de ejendomme som fulgte med ved dette mageskifte var også Gunderupgård og Trende Mølle.
Rigsråd Bjørn Andersen døde 1583. Den28 September 1584 blev der foretaget skifte efter ham. Den 16årige datter Sidsel og den 12½ år gamle Margrete arvede bl.a. Gunderupgård med Trend Mølle og Strandbygård. De to piger tog ophold på Gunderupgård.
Sidsel giftede sig senere med lensmanden på Børglum, Godslev Budde, der også ejede herregården Rødslet.
Godslev Budde ombyggede Gunderupgård og ” gjorde gården komplet” .Margrete flyttede til herregården Vaar, som hun arvede efter sin moder. Det store, fredede voldanlæg ude i engen ved Gunderupgård ”Voldene”- tillægges Godslev Budde, som der agtede at opføre et nyt hovedsæde. Sandsynligviser dette planlagte byggeri opgivet ret hurtigt på grund af uforudsete terrænvanskeligheder. Men måske kan årsagen også være fremkomsten af det ”moderne ildvåben”, kanonen netop i disse år.
I alle tilfælde standsede man planerne om det nye herresæde. Gunderupgård med tilliggende herligheder blev i 1632 overtaget af Rigborg Ahrenfeldt. I det skøde, som i den anledning udstedtes af sælgeren, fru Helvig Marsvin, dateret 6 Oktober 1632, nævnes bl.a. Trend Mølle.
På Bjørnsholm – på nordsiden af Trend Å, residerede på denne tid den 35 årige ungkarl, Axel Juul. Den nye ejer af Gunderupgård og Juul fandt sammen, indgik ægteskab – og dermed kom Bjørnsholm og Gunderupgård på ny under ”samme ledelse”. Og møllen i Trend var med i kompagniskabet.
1688 rykker familien Hofmann fra Randers ind på Gunderupgård. Trend Mølle, som da er beboet (forpagtet) af Bertel Albertsen medfølger i handelen. Mølleren svarer årlig afgift 30 tdr mel og 2 tdr ål.
Mens vi hidtil om vandmøllens tekniske side kun har erfaret, at den var udstyret med underfaldshjul, får vi nu i 1688 i forbindelse med den nye matrikulering en mere udførlig beskrivelse af de til møllen høende bygninger m.m.
Kong Kristian V havde den 24 Marts 1683 udgivet befaling om en ny matrikulering af samtlige landets ejendomme 10).
Befalingen blev formidlet af de kongeligt udnævnte kommisærer og sendtes via biskopper, provster og sognepræster, med instruktion om forberedelserne, som skulle gennemføres i anledning af den omfattende opmåling af landet. Og menigmand truedes af bål og brand, bl.a. fængsel på livstid i jern på Bremerholm, til alle som ikke fulgte de påbudte anvisninger.
Thøger Hofmann havde overtaget Gunderupgård efter broderen Peter Hofmann, i 1671.
Han fik nu kongelig udnævnelse i 1683 som Landkommisær.
Det var disse nyudnævnte landkommisærers opgave at vurdere jordens ydeevne. De skulle bl.a. prøve jordens bonitet ved at smage på jorden, ligesom de skulle føle den gennem fingrene – og lugte til den.
Der skulle tages nøje hensyn til jordens afvekslende bonitet.
Der regnedes med 4 sorter jord, hvoraf den ringeste betegnedes ”ond jord” 11).
Opmålingen af arealerne – jordrebningen – foretoges ved hjælp af stållænker, hvori der med et kvarter var indsat messingringe.
Opmålingen og den samtidige beskrivelse af det opmålte areal blev foretaget af Standspersoner.
Siden blev det opmålte taxeret af dertil udnævnte bønder, som skulle bedømme, hvor meget sædekorn hver ager kunne tåle 12).
Ud af den landsomfattende opmåling og registrering kom så Modelbøger, Markbøger, og Matrikelbøger, som dannede grundlag for ejendommens nye matrikulering.
” Markbog og Modelbog for Gunderupgårds Hovedgård i Mariager Closters Amt, Gislum Herred, med Trend Mølle og Lille Mølle, som er under gårdens Taxt” er udfærdiget 1688.
Det er et omfattende værk, som giver en lang række oplysninger om gårdens og møllernes tilstand, dog først og fremmest om markernes bonitet. Jorden er gennemgående af ringe kvalitet. Men man får også et indtryk af den besværlige høbjergning fra de våde enge.
Trend Mølle sættes af sin ”maaling”, dva. Maling af korn 4 tdr. 6 skp. 1fdk. 0 alb. – og af sin ”avling” 7 tdr.1 skp. 1fdk. (avling = afgrøder af jorden til møllen). Det oplyses at der under Trend Mølle er dyrket 7 tdr. land.
Her følger et uddrag af Markbogen for Gunderupgård, der ejes af ”ProprietariusHrr. Thøger Hofmann”: ” Engene er en del af nogenlunde taxt og langs med aaen beliggende. Høet (som) derpå voxer bortskylles undertiden af voksende vand… og med stort besvær bjærget. Til gaarden er noget fiskeri i Trend Aa af gedder, aborre og nogle Ørreder, som ud i samme aa om foraaret og efteraaret opgaar fra fjorden. Dog tilhører halvparten Bjørnsholm af samme fiskeri hvilket ydermere der findes taxeret”.
” Under bemeldte hovedgaards taxt er tvende møller, den ene kaldet Trend Mølle, som har en kværn og drives af underfaldsvand, didflydende fra Trend Aa. Den haver ingen mangel paa vand. Men vel nok for søgning. Den lider i tøbrud og skudvand stor forhindring af bagflod og nedbrud fra dæmning og flodgyde, formedelst en dæmning om mølledammen tit bortskylles og med største bekostning og afbryd aarlig vedligeholdelse.
Til samme mølle er en liden toft og nogle stykker jord af næstliggendeGunderupgaards hedebakker opbrudt, og bestaar af graa sand og grud marker.
Gunderupgårds anden mølle – Lille Mølle – er standset som mølleri p.gr.af mngel på vand og søgning.
”Fiskeriet af Limfjorden er ” af ingen impetance ” Udi Trend Aa fra munden og til møllens flodgyde deler hr Thøger Hofmann (og )Bjørnsholms hovedgårds proprietair, og nyder den halve af hvad fiskeriet af Skaller, Gedder og Aborrer om Foråret og Efter Høstenaf smaa Ørreder og Helt, der ud i Fjorden opløber.
Des indkomst kan dog for des misligheds skyld næppe stoppe over omkostningerne”.
”Gårdens brødkorn males i gårdens underliggende Trende Mølle, liggende en sekstendedels mil derfra.
Den har af Trend Aa tilfaldenes og overflødig vand nok, så den i tøbrud og stor skudvand tit nedbrydes og bortskylles flodgyden med dæmning og pæle, hvorover den med stor bekostning af proprietairen uden møllerens hjælp vedligeholdes, særdeles i denne hedeegn, hvor tømmeret dertil skal hentes 5 mile til vogns.
Formedelst bagflod af høj vand er den tit ubrugelig, søgningen består ikkun af det halve Strandby sogn og er helt slet, formedelst de tvende møller ved Bjørnsholm på nørresiden ickun en halv fjerdingsvej, Stistrup Mølle på Sønden og Hvornum (Hornumbro) mølle på østre kanten, hver kun en liden mil fra den beliggende. Og på vestsiden formene Limfjorden al tilkørsel og søgning. Så proprietæren derover selv haver ikke alene holdt Mølleren fri for dæmnings- og mølværkets bekostning, men endda for alle skatter, som af møllens taxt i hartkorn vorder påbuden, hvorimod proprietæren til årlig afgift alene nyder tredive tønder miel”.
Til de halfanden tønder åleskyld, som findes i de gamle jordbøger er en ” påset Skyld” dog aldrig i nogen mands minde udgiven, og haver proprietæren nu han på trettende år har været møllens ejermand, aldrig deraf bekommet ål, enten in naturs eller dets værd i nogen måde, såsom der hverken er eller kan blive nogen lejlighed til ålefangst, formedelst vandgangen ingen udspring har af søer eller moser, hvorudi avlis, menallene består af en dyb aa med voksende vand, når ålegangen falder gennem de åbnede sluser stuborre uden nogens nytte i Limfjorden uddriver og bortflyder”.
” Mosebø: 103 læs, hvoraf den halve del bjerges besværlig og bæres i land. Til gården kan græsse 80 høveder. Der kan avles efter enge-forretningens videre formelding enghø 32 læs, hvoraf ofte voksende vand bortskyller 24 læs”.
Det hedder videre i markbogen:
Trende Mølles omstændigheder af vand og søgning og andre beskaffenheder findes i
Generalbeskrivelsen…
Bemeldte Mølle har underfaldskværn, dens stenbredde to ottetyvende dels alen Hjulets
Bredde 6½ og 2/20 alen.
Ingen ålekiste findes ved møllen.
Der kan avles 6 læs hø, som ofte bortskylles. Ingen fædrift.
Ingen ildingsbjerring (tørveskæring) uden bevilling – i Gunderupgåds hede og kær.
Toftjord såes årligt formedelst mangel på jord, men beskrives at behøve 3 års hvile og 6
Års brug.
Trende Mølle sættes af aufling 7 skp. 1 fdk 1 alb. Og af måling (maling af korn) 4 tdr. 6
Skp. 1fdk.
Gennem den meget fyldige markbog har vi her for første gang oplysninger om møllens beskaffenhed og størrelse. Nogen guldgrube for ejeren har den absolut ikke været.
Den flodgyde, som nævnes i beskrivelsen af møllen, kan måske have haft forbindelse med den gravede kanal, som endnu kan ses tydeligt i marken på nordsiden af åen, vest for landevejen.
Overleveringen på stedet vil vide, at denne kanal i sin tid blev gravet af munkene på Vitskøl Kloster, som ville have åens vand drejet ind over klostrets område, så man kunne udnytte vandkraften, der altså skulle ”hugges ” fra manden på Gunderupgård.
Der er dog næppe megen realitet bag denne historie, for dels ejede Vitskøl Kloster jo Gunderupgård helt frem til reformationen – og dels havde klosteret i forvejen 2 udmærkede møller tæt ved selve klosterbygningerne.
Kanalen er givet i sin tid blevet gravet for at man gennem den kunne komme af med overskudsvand fra Trend Å, når denne var særlig vandførende og trykket på mølledæmningen blev alvorligt.
Spørgsmålet er så blot, hvornår dette store gravearbejde er blevet iværksat. Kanalen er ikke markeret på kortet fra 1825, så måske skal vi helt frem til den initiativrige godsejer Fr. Wilh. Weinschencks tid. Omkring ved 1840 begyndte han at uddræne sine enge og moser.
Denne kanal må i øvrigt have medført en ekstra bro for dette bagløb, et halvt hundrede meter nordligere end den nuværende landevejsbro.
Åens forløb var dengang syd om møllehuset og underfaldshjulet var opbygget ved møllehusets sydgavl.
I 1758 købte Hans Christoffer Rosencrone på Nøragergård Gunderupgård og dermed Trend Mølle.
Det hedder om møllen i Pontoppidans Danske Atlas (Tomus IV 1768 ) at ””under Gunderup hører en skjøn mølle, kaldet Trende Mølle, som aldrig fattes vand, vinter eller sommer. Desforuden et privilegeret kroerhus, tæt ved landevejen”.
Kroen må altså dengang have ligget syd for broen.
Mølleskylden angives at være 4 tdr. 6 skp. 1fdk.
Den 4. August 1787 er der holdt folketælling. PÅ ”Trenne Mølle” opholder der sig da 13 personer, hvoraf 7 er børn af to ægteskaber.
Mølleren, som hedder Christen Larsen, er 31 år. Han er gift med Dorthe Pedersdatter, som er 47 år, og som tidligere har været gift. I møllen er desuden to tjenestefolk, Hans Hansen, 26 år, og Anne Jensdatter, 25 år.
Endvidere bor i et hus ved møllen Mads Laursen, 35 år gammel, hans hustru Anne Margrethe Jørgensdatter, 30 år gammel, samt deres 2 børn Lars, som er 3 år, og Mette 1 år gammel. Mads Larsen betegnes som husmand og tilsynsførende ved hovheden.
I hele Strandby sogn er der ved denne folketælling 173 personer af mandkøn og 187 af kvindekøn, i alt 360. – På Gunderupgård var der 20 personer.
Greve Marcus Gerhard Rosencrone afhændede i 1794 Gunderupgård og hermed også Trende Mølle til sin tidligere forvalter, Ivar Kierulff.
Ivar Kierulff var en dygtig landmand. Han fik også vejene som førte gennem gårdens store arealer betydeligt forbedrede.
Kierulff døde 1826 og Gunderupgård blev nu overtaget af svigersønnen Frederik Wilhelm Weinschenck, der havde været forpagter i nogle år.
Med Frederik W.Weinschenck var der rykket en ny type godsejer ind på gården.
Han tog straks fat på at modernisere driften. Agerjorden blev tilført mergel, moserne og de vandlidende engstrækninger blev drænede.
Han var i det hele taget opmærksom på engenes tilstand og forsøgte at regulere på mølleopstemningen ved Trend Mølle, som var en del af årsagen til de vandlidende arealer. Blandt Weinchenck`s iniativer var også oprettelse af et dampbrændevinsbrænderi og et teglværk, der bl. a. fremstillede drænrør.
Den 31 Marts1842 mødte en hr. Schwartz på vegne Brandassurancen for at visitere og omtaxere.
Trende Mølle ansættes ved den lejlighed således: Stuehus 200 rdl.,Quiste herpå 150 rdl., møllehuset 140 rdl. Og mølleværket deri 600 rdl., nordøstre hus 50 rdl.,nordøstre do. Østen og sønden åen130 rdl.,det sydøstre sammesteds 180 rdl., det sydvestre do. 40 rdl.,ialt1,490 rdl. ( Til sammenligning kan oplyses, at selve hovedgården Gunderupgård med hovedbygning og samtlige avlsbygninger ansattes til 10,640 rigsdaler.).
Det fremgår jo tydeligt af tallene, at mølleværket udgør langt den største del af møllens samlede værdi.
Desværre eksisterer der ikke nogen grundplan eller samtidig tegning af Trend Mølles mange bygninger.
Den bekendte landskabsmaler R.K.Kruse – ”naturmaler og antikvar” som han selv betegnede sig, var ellers på egnen i disse år og har bl.a. malet såvel Bjørnsholm som Gunderopgård. En af de sidste aktiviteter som Fr.W.Weinschenck nåede at fuldføre var en udbygning af landbruget ved Trend Mølle, hvor han i 1860 lod opføre Trendgården, der dog fortsat blev drevet under hovedgården.
Fr. W. Weinchenck døde1868, og hovedgård og mølle blev overtaget af sønnen, Ivar Weinchenck. Trendgården blev i 1883 bortforpagtet med mølle, avlsgård og købmandshandel.
Dårlige konjunkturer satte indi 1880èrne og bevirkede bl. a. at prisen på brændevin i løbet af få år faldt fra 40 øre pr. pot til 29 øre, og da Ivar Weinchenck netop havde påbegyndt et stort anlagt byggeri af en usædvanlig kostald, kunne økonomien ikke klare dette byggeri, og han måtte erklære sig konkurs i 1885. 13)
Trend Mølle, som var blevet forpagtet ud 1883, blev udbudt til salg særskilt af kuratorerne.
Møllen blev overtaget af den hidtidige forpagter og møller – men nu var der pludselig en lang række mangler ved bygninger og mølleri. Køberen førte proces mod boet, der bl. A. kom til at betale 570 kr. for reparation af vandhjulet i møllen.
Trendgården med mølle havde ved frasalget fået matr. 1-b, 1-c 1-d i Trend, Strandby sogn og var skyldsat for hartk.2 tdr. 2 skp. 1 ¼ alb. ”med bygninger, der navnlig består af en vandmølle og til købmandshandel og avlsbrug indrettet gård samt en del besætning og mølleri-inventarium”. Mølleren Michael Jensens skøde er dateret 18 September 1886. Den danske Landmandsbank havde som største kreditor overtaget Gunderupgård med underliggende gods, heriblandt Trende Mølle, ved tvangsauktionen 1885, og drev i en årrække gården ved en inspektør.
I 1902 valgte banken attilbagekøbe Trend Mølle m.v.- måske lå der bag dette køb en plan om en bedre udnyttelse af de som følge af opstemningen ved møllen oversvømmede enge.
I alle tilfælde besluttede man i 1905 definitivt at standse møllehjulet og nedbryde dæmningen om mølledammen.
Langsomt groede møllesigen efter – og Trend(e) Mølle`s historie som vandmølle var slut.
I 1907 besluttede Landmandsbanken at skille sig af med Gunderupgård med underliggende ejendomme m.v.
Man delte i salgsøjemed herlighederne op i tre parceller, nemlig:
1 ) landbruget med hoved- og avlsbygninger med tilhørende ca. 600 tdr. land
2 ) en skovparcel på ca. 1000 – 1100 tdr land.
Denne parcel includerede Trendgården og den tidligere vandmølle, og endelig som
3 ): afbyggergården Stødesholm med ca. 70 tdr land. Med den store skovparcel, Gunderupgårds skov, Trendgården og den tidligere mølle, medfulgte tillige Strandby Kirke og Strandby sogns Konge- og Kirke, Korn- og Kvægtiende, hver især på 12 tdr hartkorn.
Strandby Kirke blev i øvrigt først frasolgt til menigheden i 1912.
Den store skovparcel, Gunderupgårds Skov kaldet, blev 1910 overtaget af et konsortium, som året efter frasolgte dels Trendgården med 150 tdr land, dels en mindre parcel med den gamle vandmølles bygninger.
Køberen af Trend Mølle oprettede en korn- og foderstofhandel med den gamle bygning spm basis. Der indkøbtes senere en større petroliumsmotor, som kunne trække det gamle mølleri, der bl.a. rummede to kværne.
Senere byggedes et mindre pakhus vest for møllen.
Denne korn- og foderstofforretning eksisterede indtil ca. 1969, da møller Fragtrup døde og arvingerne besluttede at nedlægge forretningen.
Men den gamle, statelige møllebygning står stadig ved åen, om end åløbet nu passerer på nordsiden af bygningen.
Ved en vej- og åregulering i halvtredserne forlagdes åløbet nord om møllen, og broen byggedes som følge heraf et halvt hundrede meter nordligere. Det gamle åløb syd for møllen fyldtes op.
Senere er der foran møllen, dvs. vest for denne, med dele af det gamle pakhus som ydervæg bygget en villa på en selvstændig parcel.
Der er dem, som mener, at den gamle vandmøllebygning nok i stedet burde have været frilagt og fredet.
Af artikel i ” FRA HIMMERLAND OG KJÆR HERRED”: 1997.
Fortsætter om BRO OG LANDEVEJ: